Rødgaards Blog

Elsker at udtale Afrika på den gammeldags måde. Lækkert med et “A” som er et “A”. Nå, men tankerne her går omkring det som foregår et eller andet sted, hvor jeg var som 17’årig- med A. P Møller på “Peter Mærsk”. Iøvrigt et smukt tankskib med de smukkeste former.

Nå. Men en eller anden bør hjælpe mig med at forstå den nye krig vi har kastet os ud i. På et eller ander niveau forstår jeg både Afghanistan og Irak – men den med Libyen fatter jeg ikke helt. Min (kloge og smukke) kæreste spurgte til et billede i en af weekendens mange aviser: “Hvorfor bomber vi nu ham? Han står jo og trykker hånd med Obama” Se. Havde jeg nu læst alle aviserne så havde jeg haft svaret. Men i stedet for valgte jeg selv at komme med det spørgsmål som har rumlet i mit hoved de sidste dage.: Hvorfor gør vi ikke noget ved Saudi Arabien eller Kina, der lystigt myrder på livet løs i Tibet – eller Bahrain som på samme måde med et smil dræber, hvilken som helst, der siger andet end at Allah er Stor – over til lande i Sydamarika, hvor karteller m.m.m. tager på weekendtur og slår lidt fattige ihjel som alimndeligt bytte?

Hvad med Iran, der vel efterhånden har verdensrekord i henrettelse?

Eller…..hvorfor bomber vi ikke USA for, at ligge i toppen på en lang række af ovenstående ting?

Er der forskel på om det er en regering eller “bare” en folkelig opstandelse? Hvad skal der så til for at få verdenssamfundet til at gribe ind i DK og forhindre en rød regering?

Ud over sidstenævnte. Er der så ikke en eller anden som gider oplyse mig?

Damn. Jeg har fulgt EXPO for IT branchen en del år. Hvert år bliver den mindre og mindre, mere og mere uinteressant. Hvorfor er det, at det kan være svært for mennesket at sige fra og se, hvornår noget er ovre?

For, jeg synes det er af det gode, at man netværker og ser, hvad andre har på menu’en (der var jeg sulten igen) men derfra til at så holde liv i en messe som for længst har overlevet sig selv, fatter jeg ikke. Så forny det da! Det er de samme trætte udstillere med de samme trætte medarbejdere som står der. Gør noget – prøv noget nyt!

Mums. at sætte tænderne i den lækreste mad. Det er da lige sagen, er det ikke?

På Islands Brygge ligger der oppe mod Langebro, Aristo. Aristo har ikke verdens største kort, men for pokker, hvor er det god mad. Spændende sammensætninger, modige ingredienser – som lander i et for mig, nærmest healende måltid. Selvom vi spiser der lidt for ofte, er det bare en stor oplevelse, hver gang. Så, skynd jer ned og prøv. Nøjes i bare med huset vin (en fortrinlig Shiraz) til. Den er perfekt til al deres mad.

Sjovt, at der findes personer, der mener de er profesionelle, som kan være så amatøragtige. Tænk, ikke at kende forskel på en systemleverance og en vareindkøbskontrakt