Som titlen siger på dette indlæg er det et “farvel og tak” eller
rettere et “tak for det og farvel”
Hvad er det så jeg så pænt siger tak og farvel til? Først og fremmest har
jeg for snart en måned siden, på en egentlig smuk måde sagt farvel til mit barndomshjem. Det hjem,
der har fulgt mig i de sidste 37 år (flere år end mange andre har kommet der på besøg) –
et sted, hvor min mor, min stedmoder og senest min far har trukket den sidste
vejrtrækning, stedet, hvor jeg spillede bold med min storebror i den lange gang
(indtil underboen brokkede sig over hans lysekroner svingede i loftet) – men
først og fremmest stedet, hvor 37 år af mit liv har udformet sig. 37 års minder
og oplevelser.
Men. Når den sidste af ens forældre går bort følger der en masse ting.:
Sorgen, savnet, tomheden, tristheden, glæden over minderne – det at man skal
forklare sin søn, at farfar ikke har flere lakridser. For farfar kan ikke
længere handle ind – i himlen er der ikke (formentlig) en Føtex eller
SuperBest.
Men en anden ting, der følger med, er at hjemmet skal ryddes. En
utaknemmelig opgave, hvor arvingerne skal enes om, at dele de ting, der sammen
eller hver for sig betyder noget og bringer minder om de mennesker, der er gået
bort. I vores tilfælde (skifter til flertal nu for at ingen skal føle sig
forbigået) havde min far og stedmoder oprettet et testamente. Hvad min
stedmorder havde indbragt i hjemmet var hendes arvingers særeje. Hvad min far
havde og de fælles fik/anskaffede sig, skulle være fælleseje.
Det gjorde jo delingen en del
nemmere. Min stedmoders arvinger fjernede så, hver en
stump (+ det løse) af særejet. Når man kender listen var det en pudsig
oplevelse at se selv det mindste fjernet (med undtagelse af en “Bo Bedre
Seng”). Og, så var der resten tilbage. Det gik også gnidningsløst. Jeg fik de vigtigste
ting, der betyder mest for mig.
Men, selv det tyndeste eller tykkeste sugerør kan jo ikke suge ting tommer.
Så, der var selvfølgelig en smule tilbage. ( i følge opgørelse fra Junkbusters
ca. 30 kbm3……..Herunder en garage, loftrum og kælder). Og, DET skulle jo
ryddes.
Når jeg var sammen med far grinte han mange gange af det, som han vidste ville
opstå, når han gik bort. Jeg troede ham ikke. Men som altid fik han ret.
Nå, men heldigvis findes der firmaer, der så kan hjælpe. Men, min og min
storebrors indsats på rigtig mange timer gennem de sidste 3 måneder er nu
slut
—————————
Men, det er også et tak og farvel. Et farvel til mit
barndomshjem – stedet hvor jeg har boet – og en stor tåre faldt fra mit ansigt
da jeg takkede min far og mor for alle de gode ting, som de har givet mig. I
det stille øjeblik, hvor jeg sagde farvel – så jeg min mor gå bort, da jeg var
9 år gammel, i hjørnestuen, hvor smukt hun lå der i sin fred; til Kathrines
angst og dødskamp i soveværelset, til hun fik fred 4 januar i år – til min
smukke, smukke stærke vidunderlige far, der med et fast tryk i min hånd lod en
tåre trille fra sin øje og forlod denne verden d. 24. maj i år – med et smil.
Og en tak til det barndomshjem, der har givet mig så mange gode oplevelser
– ikke mindst denne sidste jul, hvor jeg kunne fejre det, som
jeg slet ikke vidste, var den sidste jul.
Men, det er også som skrevet farvel. Ikke kun til mit barndomshjem – men
også til en række mennesker, som har været en del af samme hjem. Venner af min far og andre. I skal have en tak for både god spas, alvorlige timer – og en del andre ting.
Og med dette indlæg er fortællingen om min far og alt, hvad der er sket forbi.
Nøglerne er afleveret til mit barndomshjem, nye mennesker vil bo der – og hvis
de er rigtig heldige vil min far drille dem – bare en lille smule. Og fordi han
kan: Forsvandt jeres nøgler? Lukkede vinduet?
Far – jeg har sagt det før. Jeg elsker og savner dig- men opfør dig nu
ordenligt, ikk?
 |
