Jeg glæder mig. Glæder mig rigtig meget til 2012. Hvis 2012 viser sig på samme måde som 2011 (frataget visse elementer) så bliver det et sjovt år, hvor der sker masser af ting. Men nu er det ikke de private elementer, som jeg vil tage her – men det som vil berøre os alle sammen.

Danmark skal nemlig have EU formandskabet. Se, det glæder jeg mig til. Efter et efterår og vinter med en presse som har drejet sig meget omkring krise og Sydeuropa, ser jeg frem til, at aviser og andre medier fyldes med vores allesammens Helle’s håndtering af formandsskabet. Vi har allerede set lidt “guf” på vej; senest tankerne om, at cigaretterne skal gemmes væk, Villy’s udtalelser omkring det fortsatte Euro samarbejde og mere til. Se, det lægger altså en forventing om hos mig, at 2012 bliver året, hvor jeg skal klaske mig på lårene af grin. Jeg er sikker på, at regeringen vil gøre alt, hvad der står i deres magt for, at 2012 bliver et underholdende år.

Godt Nytår!