Jeg havde en drøm. Jeg havde den drøm, at min storebror skulle overtage den lejlighed som vores forældre har boet i, de sidste 38 år. Lejligheden ligger i den ejendom, hvor de havde boet i 44 år. Ja, det er en stor lejlighed, ja, det er en billig lejlighed. Men, administrator nåede ikke at få opsigelsen fra bobestyren førend, at den var afsat. Til anden side. For, når der er noget “lækkert” som skal deles ud, tager folk, alt hvad de kan få.
Forklaringen var, at et af bestyrelsesmedlemmerne har en bekendt (!) som fik den. Det er jo et eller andet sted fair nok. Jeg arbejde i en branche, hvor netværk er alt – og hvor mange deals lukkes på grund af relationer og netop netværk.
Men jeg undte virkelig min bror og hans søde kæreste denne lejlighed. Af flere grunde. For det første har lejligheden været et naturligt samlingssted for os unger, venner og bekendte i mange år – og man kunne håbe den ville fortsætte med at være det – for det andet synes jeg det er mærkeligt at vide, der er fremmede som skal flytte ind. (For det tredje skal vi nu til at flå væg til væg gulvtæpper af, der har ligget i 30 år….)
Men, igen viser det, at netværk virker. CEJ Ejendomsadministration, der administrerer den fod som ejer ejendommen valgte så den løsning.
Her kommer det så. Jeg vil også kunne tilbyde mine venner, familie og bekendte store billige lejligheder, så dette er en ansøgning til alle fonde, virksomheder, m.m. om at lade mig arbejde i deres bestyrelse. Min meritter kan ses på Linkedin. Send mail direkte til mig med vilkår.