Et eller andet sted elsker jeg de nye medier. Linkedin, Facebook, twitter – mulighederne er mange, herunder en blog, til at komme af med sin galde. Om, det er irriterende naboer, utålelige slægtninge, folk som har for store biler og går i for små sko – eller, hvad man nu måtte have af galde, kan man få det ud af sit system, på disse og mange andre medier. I gamle dage havde man været nød til, at finde en blæksprutte, tømme den for blæk, finde en gås og fjerne dens fjer for at med det dengang Kongelige Postvæsen, at fremsende sin galde udtrykt på et stykke papir. Med lidt held kom det frem inden bølgerne havde lagt sig og tingene var normale.

Idag skydes tingene af i en hastighed som gør, at man ikke altid får tænkt over tingene andet end i et splitsekund. Det kan være “underfundige” hentydninger til folk med små sko; store fødder og biler, forunderinger om ting der er skrevet og ikke kommenteret – det kan være direkte fortællinger om folk, der ikke besidder empatiens evne – og som har en intelligens, det være sig den traditionelle og den emotionelle, der ligger væsentlig under gennemsnittet af den danske befolkning, over til mange andre ting. Fordelen er, at den reaktionstid der var i gamle dage er overstået. I dag reageres der promte – konsekvensen af hvilken som helst online handling, ses med det samme.

Min far har lært mig mange ting. Dette er en af tingene. Jeg talte om det i talen, ved hans båre for i dag, præcis 3 uger siden. Jeg citerer her:

“Far elskede mennesker. Især mennesker, der gav ham et smil på læben.. Men, der var også det lille krav, at man skulle bidrage til det sociale. Var man bare passiv, gled man lige så stille ud – men gav man og deltog i underholdningen kom man med i inderkredsen. “

Det kan selvfølgelig være en svær sætning at forstå og rumme. Men, da jeg havde mange snakke med min far, blandt andet om dette, vil jeg her kort gengive, hvad han mente:

Ingen. Og her menes ingen, skal være i vejen på nogen måde, for at leve et dejligt liv. Folk som ikke bidrager til et positivt liv, som kommer og opfører sig uden for normer, der er egoistiske ud over det normale, der ikke besidder almindelig empati og forståelse for andre, dem som ikke har andet end dem selv for øje og dem der bruger andre som talerør, ikke tør tage tyren ved hornene selv – og jeg kunne blive ved – tilhører den kategori. De mennesker, finder deres egen vej, uden mig.

Det bringer mig så rundt til de elektroniske medier. Vi kan gøre, hvad vi vil på disse. Men, lad være med at undres, når gældsbrevet skal indløses……….