En af de ting som jeg bruger, nok, allermest tid på energimæssigt, er frygten for at miste. Miste mit job, kæreste, søn, venner, forældre, omdømme, ry, førlighed, helbred og meget andet.
Det “sjove” er vel, at der er tale om ting, der er udenfor min dækkevidde. Jeg HAR ingen indflydelse på det. Alligevel, fylder det meget i mit liv.
Jeg kan ikke gøre ved, at tiden og sygdom har taget først min ene mor og 3. januar min anden mor fra mig. Jeg kan ikke gøre ved, at jeg gennem tiden har mistet værdifulde venner (måske med afsæt i, at vores liv gik i forskellige retninger og vi ikke var istand til, at udvikle venskabet mere), mit ry er nogen steder temmelig blakket og jeg ryger nok for meget til, at man kan kalde mit helbred perfekt.
MEN. For jeg kan øve mig i, at gribe livet lige nu og her, nyde lyden af min søn, der leger, fuglene som kvidrer trods gråvejret, mulighederne som altid vil være der. Alt det, der er i nu’et.
Ind i mellem, kan jeg vågne om natten – og det hele er væk. Selvrealisme, bevidsthed til trods. Jeg ved, det er uden for påvirkning.
Livet er kort. Lev i nu’et – grib chancen og dagen.
